Due Date Calculator

Beregn din forfaldsdagen

Indtast den første dag i din sidste menstruation:

måned:
Dag:
år:

Uge 9

Er din vægt steget eller har du måske tabt dig? Uanset om det er det ene eller det andet kan du begynde at få problemer med at knappe dine bukser, og nogle gravide vælger at hoppe i ventetøjet nu i stedet for at gå rundt og føle sig utilpas.


Den første dag i denne uge - også kaldt uge 9+0
Man kalder den første dag i uge 9 for dag 63 eller for uge 9+0.
Du er både i uge 9 og i 10. uge.
Det kan godt være "lidt" forvirrende, så hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvor mange uger du er henne i din graviditet, så kik blot på det tal der står foran plusset. Her er det et 9 tal og dermed er du i uge 9
Du er i 1.trimester af din graviditet.
  
Du har nu fuldført 22,5 % af din graviditet, og der er 231 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til, at dit barn skal komme til verden.
Der er nu gået 9 uger, siden du sidst fik menstruation
Graviditetskalenderen tager udgangspunkt i en gravid kvinde som før graviditeten havde en cyklus på 28 dage og hvor ægløsningen skete på 14. dagen.
Alle informationer i graviditetskalenderen der beskriver dig - den gravide - er udelukkende lavet for at vise dig hvordan en graviditet KAN forløbe og hvordan en gravid KAN have det under en graviditet.
De mange ændringer der er beskrevet som kan ske med den gravides krop og psyke, kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder. 

Har du symptomer på graviditeten?

Dine hormoner kører på højtryk, og du kan have forskellige symptomer som enten kan være de "klassiske" tegn, eller symptomer som man ikke hører så meget om.
Nogle kvinder har måske kun et enkelt eller slet ingen af disse symptomer, mens andre kvinder har samtlige.
Lad mig understrege : Det er ganske normalt begge dele.
Kvinder er vidt forskellige, og reagerer også vidt forskelligt på så stor en begivenhed, som en graviditet er og det kan endda sagtens være forskellig fra graviditet til graviditet. Så bare fordi du reagerede på en måde under din første eller en tidligere graviditet, behøver du ikke nødvendigvis at reagere på samme måde under denne graviditet.

Øget udflåd 

Er du begyndt at få mere udflåd?
Så længe det hverken lugter eller klør er det normalt. Får du til gengæld nogle af de andre symptomer, vil det være en god ide at smutte forbi lægen for at blive tjekket for en evt. infektion.
Du vil sikkert fortsætte med at have mere udflåd resten af graviditeten.

Mere blod i din krop

Du har måske lagt mærke til at dine blodårer er blevet tydeligere. Det er sikkert hovedsagligt på din mave, dine bryster og dine ben. Dette sker fordi dit blod forøges med hele 40-50 % i graviditeten.
På det her tidspunkt vil blodmængden ca. være forøget med 25 %.

Kvalme

Mange kvinder begynder nu at opleve en bedring og måske har du opdaget at du ikke længere har så meget kvalme. Det kan endda være at den er ved helt at forsvinde igen.

Træthed

Du er sikkert stadig træt.
Hvil dig når du får muligheden, får du blot lagt benene op i løbet af dagen og slappet af, kan det være nok til at du føler dig mindre træt
Om et par uger vil trætheden sikkert forsvinde, og energien vil vende tilbage. Det kan dog også være at din træthed allerede er begyndt at forsvinde eller måske har den været forsvundet lidt tid.

Dine bryster

Har du bemærket at dine bryster føles tungere end normalt, og måske kan du også se at de er blevet større?
Hvis de oven i købet føles meget ømme, måske især når du bevæger dig, kan det være en god ide at anskaffe en god støtte BH. Du kan evt. også vælge at købe en amme-BH som du kan bruge efter fødslen.

Din vægt

Der er ingen der ved hvor meget DU kommer til at tage på i løbet af graviditeten, men der er dog nogle tommelfingerregler. Du skal ikke forsøge en slankekur i graviditeten medmindre du går hos en diætist eller en anden som har kontrol med det.
Spis fornuftigt, sundt og varieret, så tager du sikkert kun det på du skal og kan måske også nemt smide de overflødige kilo igen efter fødslen.
Vægt før graviditeten
ifølge BMI
”Accptabel” vægtforøgelse
Ca. vægtstigning i en graviditet med èt barn
”Accptabel” vægtforøgelse
Ca. vægtstigning i en graviditet med tvillinger
Undervægtig15,0 - 20,0 kg20,0 - 25,0 kg 
Normalvægtig12,5 – 17,5 kg  17,5 - 22,5 kg
Overvægtig7,5 – 12,5 kg12,5 - 17,5 kg
Hvor meget tager man på i de forskellige områder 
(graviditet hvor man venter èt barn)
Hvad vejerVægt
BarnCa.  3,5 kg
FostervandCa.  1,0 kg 
Moderkage Ca.  0,5 kg 
Livmoder og brysterCa.  2,0 kg 
Øget blodmængdeCa.  1,5 kg 
Øget væske i kvindens kropCa.  1,5 kg
I altCa. 10,0 kg
   

Din mave

Måske er din mave begyndt at "bule ud". Det sker især hvis dette ikke er din første graviditet pga. musklerne og ledbåndene som holder livmoderen ikke er så stramme længere.
En sjov ting er at starte med at måle omkredsen af maven med et alm. målebånd, fra nu af og fortsætte hele graviditeten igennem. Når du har født kan du så se, hvor "stor" du var hele vejen igennem graviditeten.

Undersøgelser

Har du været til 1. lægeundersøgelse? Ellers er det da på tide...... Ring og hør din læge hvornår du skal komme.
Har du allerede været til 1. lægeundersøgelse, vil du sikkert inden for den nærmeste fremtid modtage et brev fra dit fødested ang. tilbud om undersøgelser og en eller flere ultralydsscanninger, hvor du kan se dit barn i din mave.

Gode råd og tips til dig - den kommende mor

Det et en god ide at tage en daglig vitaminpille, som indeholder alle de vitaminer og mineraler, som både du og dit barn har brug for.
Dagligt folinsyre-tilskud under graviditeten
 

For at mindske risikoen for at dit kommende barn får f.eks. sygdommen rygmarvsbrok, er det meget vigtigt at du sørger for at få et dagligt tilskud af folinsyre hver dag på 400 mikrogram.

Det er den mængde sundhedsstyrelsen anbefaler alle kvinder tager fra de smider præventionen og forsøger at blive gravide, og som de bør fortsætte med indtil de er 12 uger henne i graviditeten.
Prøv at undgå stress, alkohol, tobak (også passiv rygning), og spis sundt, nærende og varieret. Undersøg om du tager noget medicin som kan være skadeligt at indtage i en tidlig graviditet. 
Brug hele tiden din sunde fornuft når du læser eller hører noget og hold dig ellers primært til 
retningslinjerne for gravide som Sundhedsstyrelsen har angivet.
Tænk på at dine forberedelser alle sammen er med til at sikre, at du får en sund og rask søn eller datter.

Reference:  Min-Mave

Del

Del

0 comments: