Due Date Calculator

Beregn din forfaldsdagen

Indtast den første dag i din sidste menstruation:

måned:
Dag:
år:

Uge 29

Mange gravide oplever sidst i graviditeten at de får vand i kroppen, de fleste oplever primært generne i hænder og fødder. Det er meget normalt, omend det kan være ubehageligt.




Man kalder den første dag i uge 29 for dag 203 eller for uge 29+0.
Du er både i uge 29 og i 30. uge.
Det kan godt være "lidt" forvirrende, så hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvor mange uger samt dage, du er henne i din graviditet, så kik blot på det tal der står foran plusset. Her står der 29 og dermed er du i uge 29.
Du er i 3.trimester af din graviditet.
Du har nu fuldført 72,5 % af din graviditet og der er 77 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til, at dit barn skal komme til verden.
 
Der er nu gået 29 uger, siden du fik din sidste menstruation.
Graviditetskalenderen tager udgangspunkt i en gravid kvinde som før graviditeten havde en cyklus på 28 dage og hvor ægløsningen skete på 14. dagen.
Alle informationer i graviditetskalenderen der beskriver dig - den gravide - er udelukkende lavet for at vise dig hvordan en graviditet KAN forløbe og hvordan en gravid KAN have det under en graviditet.
De mange ændringer der er beskrevet som kan ske med den gravides krop og psyke, kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder. 

Mærker du meget til graviditeten?

Dine hormoner kører på højtryk, og du kan have forskellige symptomer som enten kan være de "klassiske" tegn, eller symptomer som man ikke hører så meget om.
Nogle kvinder har måske kun et enkelt eller slet ingen af disse symptomer, mens andre kvinder har samtlige.
Lad mig understrege : Det er ganske normalt begge dele.
Kvinder er vidt forskellige, og reagerer også vidt forskelligt på så stor en begivenhed, som en graviditet er og det kan endda sagtens være forskellig fra graviditet til graviditet. Så bare fordi du reagerede på en måde under din første eller en tidligere graviditet, behøver du ikke nødvendigvis at reagere på samme måde under denne graviditet.
Din ryg
Har du ikke haft problemer med ryggen indtil videre? Nu kan du få det, så pas på dig selv, især hvis du skal løfte noget.
Plukkeveer
Har du opdaget at din mave sommetider bliver hård som en kanonkugle for derefter et kort stykke tid senere at vende tilbage til sin normale form? Hvis ja, har du sikkert oplevet plukkeveer.
De er meget almindelige på dette tidspunkt og forekommer måske ofte når du rejser dig op fra en stol, lægger dig ned, gør en hurtig bevægelse eller pludselig løfter noget op.
Dine ledbånd og hormoner
Nu hvor fødslen rykker nærmere begynder graviditetshormoner at gøre alle ledbånd og sener endnu mere smidige.
Der vil snart opstå et behov for at din krop kan give efter for pres.

Tag billeder af din gravide mave 

Her ser du billeder af Oddie, da hun var gravid
og 29 uger henne i graviditeten

Billede af Oddie,
gravid i uge 29
med sit 1. barn

Billede af Oddie,
gravid i uge 29
med sit 2. barn

Din livmoder

Livmoderen med Èt barn  
Livmoderen med Tvillinger
Hvis afstanden fra dit skamben (symfysen) til toppen af livmoderen (fundus)
blev målt nu, også kaldet SF-mål,
ville det formentlig ligge mellem 24,5-31 cm i denne uge.
Gennemsnittet i denne uge er ca. 28,0 cm.
Hvis afstanden fra dit skamben (symfysen) til toppen af livmoderen (fundus)
blev målt nu, også kaldet SF-mål,
vil det formentlig være en del større end hos en kvinde som venter èt barn
Tvillinge-gravide ligger omkring et gennemsnit på 34 cm i denne uge.
Så stor er din livmoder ca. i 30. uge af graviditeten, hvis du venter èt barn
Så stor er din livmoder ca. i 30. uge af graviditeten, hvis du venter tvillinger.
  

Gode råd og tips til dig - den kommende mor

Det et en god ide at tage en daglig vitaminpille, som indeholder alle de vitaminer og mineraler, som både du og dit barn har brug for.
Dagligt folinsyre-tilskud under graviditeten
 
Du er nu længere henne i din graviditet end 12 uger, og det betyder at det nu ikke længere er nødvendigt at du får 400 mikrogram folinsyre dagligt. 
Du kan dog roligt fortsætte med at spise den ekstra folinsyre som du hidtil har gjort. Det kan være rart at vide, hvis du allerede tager en multivitamintablet, hvor der er 400 mikrogram i hver tablet.


Jern-tilskud under graviditeten

Du bør huske at tage dit jerntilskud.dagligt. Undersøgelser viser nemlig at gravide allerede tidligt i graviditeten ofte har brug for ekstra jern, og starter de først omkring uge 20 efter de gamle anbefalinger fra sundhedstyrelsen, vil hele 1 ud af 5 gravide mangle jern når de kommer hen i slutningen af graviditeten.

Det daglige jerntilskud bør være på 40-50 mg ferrojern.
Prøv at undgå stress, alkohol, tobak (også passiv rygning), og spis sundt, nærende og varieret. Undersøg om du tager noget medicin som kan være skadeligt at indtage i en tidlig graviditet. 
Brug hele tiden din sunde fornuft når du læser eller hører noget og hold dig ellers primært til retningslinjerne for gravide som Sundhedsstyrelsen har angivet.

Tænk på at dine forberedelser alle sammen er med til at sikre, at du får en sund og rask søn eller datter.

Reference:  Min-Mave

Del

Del

0 comments: