Forståelse af undfangelsen: processer, der fører til graviditet

En kompleks proces

Undfangelse uden hjælp er en kompliceret kombination af faktorer og timing. Den kan beskrives med fem trin:

Trin et

Under den første halvdel af menstruationscyklussen stimulerer hormonerne væksten og udviklingen af en enkelt follikel i en af æggestokkene. På samme tid stimulerer et andet hormon væksten af slimhinden i livmoderen for at gøre den klar til det befrugtede æg.

Trin to

Når ægcellen modnes, stiger hormonniveauerne og udløser frigørelse af ægget.  Den præcise timing for ovulationen relaterer til en kvindes individuelle menstruationscyklus (menstruation). I en gennemsnitlig 28-dages cyklus sker ovulationen mellem dag 14 og 16, hvor dag 1 er den første dag i menstruationen. Ægfolliklen brister og frigiver et æg, som vandrer til æggelederen. Det resterende af den brugte follikeler med til at producere et hormon, som forbereder slimhinden i livmoderen på implantation af det befrugtede æg.

Trin tre

På vejen gennem æggelederen til livmoderen kan ægget blive befrugtet. Sæden kan leve i den menneskelige krop i 48-72 timer. Men ud af de utallige sædceller, der klarer det frem til dette stadium, kan kun én trænge igennem æggets beskyttende membran og befrugte ægget. Under befrugtningen kombineres parrets gener til dannelsen af et foster.

Trin fire

Når de få første celler deler sig, fortsætter det befrugtede æg (embryonet) sin vej mod livmoderen. Lige før implantation bryder cellerne igennem membranen.

Trin fem

Seks dage efter befrugtningen indkapsles (blastocyst) i den næringsrige slimhinde i livmoderen. Der danner sig en moderkage til udveksling af næringsstoffer og luftarter mellem mor og foster, og der frigøres vigtige hormoner for at opretholde graviditeten. Hvis der ikke sker befrugtning, eller fosteret af en eller anden grund ikke sætter sig fast, udstødes livmoderslimhinden, hvilket fører til menstruation og cyklussen starter igen.

Det er lige sandsynligt, at problemer med at undfange rammer mænd som kvinder. Mandlig infertilitet er den primære diagnose i ca. 25 % af tilfældene og bidrager til yderligere 15-25 % af de resterende tilfælde.3

Hormonernes rolle

Opnåelse af en graviditet afhænger for en stor del af en vellykket interaktion mellem de hormoner, der regulerer reproduktionscyklussen hos kvinder, og udviklingen af sædceller hos mænd. Nogle hormoner produceres af to kirtler i hjernen, hypothalamus og hypofysen. Specifikke kvindelige hormonerproduceres i æggestokkene, mens mænds specifikke reproduktionshormoner kommer fra testiklerne.

Luteiniserende hormon (LH)

• Hos kvinder er dette hormon nødvendigt for produktionen af østrogener, og det udløser frigørelsen af ægget fra æggestokken.
• Hos mænd stimulerer det produktionen af testosteron, som er det hormon, der er med til at bevare de mandlige seksuelle karakteristika og modne sædcellerne. 

Follikelstimulerende hormon (FSH)

• Hos kvinder stimulerer FSH vækst og udvikling af æg og bidrager til produktionen af østrogen.
• Hos mænd stimulerer hormonet produktionen af sædceller i testiklerne. 

Gonadotropinfrigørende hormon (GnRH)

• Frigivelsen af FSH og LH i blodcirkulationen udløses af et andet hormon, der kaldes det gonadotropinfrigørende hormon (GnRH).

Progesteron

• Dette hormon forbereder slimhinden i livmoderen på implantation af det befrugtede æg.

Fertiliteten falder med alderen. For en sund kvinde er chancerne for at blive gravid i en vilkårlig måned ca. 20 % i 30 års alderen. Disse chancer falder til 5 % i 40 års alderen4. Hvis du har forsøgt at blive gravid i seks måneder og du er 35 år eller ældre, skal du ikke vente med at søge lægelig rådgivning5.

Optimering af dine chancer for undfangelse

Beslutningen om at undersøge de bekymringer, du kan have omkring fertilitet, er en investering i din fremtid som en del af et par. Det er et emne, som det tager tid at diskutere, og en samtale, som millioner af andre par allerede har været igennem.

Der er rigelig grund til optimisme. Moderne fertilitetsbehandlinger kan hjælpe mange par2. Mens du forsøger at blive gravid, så lær lidt mere om rejsen.

1. J. Boivin, L. Bunting, J.A. Collins, K. G. Nygren. International estimates of infertility prevalence and treatment seeking: potential need and demand for infertility medical care. Human Reproduction 2007; 22: 1506-1512.  2. Pinbourg A et al, Prospective longitudinal cohort study on cumulative 5-year delivery and adoption rates among 1338 couples initiating infertility treatment. Hum Reprod.2009; 24: 991-999.  3. Collins J.A. Evidence-based infertility: evaluation of the female partner. International Congress Series 2004; 1266: 57–62.  4. Age and Fertility. A Guide for Patients. ASRM 2003; http://www.asrm.org/Patients/patientbooklets/agefertility.pdf  5. Definitions of fertility and recurrent pregnancy loss. Fertil Steril 2008; 90:S60.

read more →

Fødslens start

Når fødselsforløbet går i gang skal du trække på den viden og de værkstøjer, som du har fået gennem fødselsforberedelse og jordmoderkonsultationer.

Første tegn på fødsel

Nogle gravide kvinder har selv en stærk fornemmelse af, at fødslen snart går i gang. Fornemmelsen kan være svært at forklare, men kroppen giver også fødselssignaler.

Tegn på, at fødslen er i gang, kan være:

• slim fra skeden – en ‘slimprop’
• lidt slimet blødning fra skeden– ‘tegnblødning’
• regelmæssige veer
• fostervandet siver eller løber.

Ring til jordemoder/fødestedet

Ring til din jordemoder, hvis du oplever sådanne tegn på fødslen. Jordemoderen kan bedst vejlede dig, hvis hun taler med dig og fortælle dig, hvornår du skal komme ind på fødeafdelingen.

Hjemme inden afgang til fødested

Du må gerne:

• spise og drikke som du plejer
• tage et varmt bad – det kan være dejligt og afslappende på dette tidspunkt af fødslen
• hvile dig eller sove, hvis du har lyst til det.
• gå omkring og foretage dig de ting, du har lyst til - hvis jordemoderen ved sidste undersøgelse har konstateret, at barnets hoved står fast i bækkenet.

Hvad skal du huske at have med til fødestedet?

Det er en god idé at planlægge, hvad du skal huske at tage med til fødestedet.

• Behageligt tøj – noget du kan bevæge sig frit i
• Badekåbe
• Hjemmesko
• Toiletsager
• Tøj til efter fødslen
• Underholdning til ventetiden
• Evt. mad og drikkevarer til faderen
• Mobiltelefon og telefonnumre - vær opmærksom på fødestedets regler for brug af mobiltelefon
• Vandrejournalen

Du skal også huske udstyr til sikker hjemkørsel og tøj til barnet.

Ledsager med til fødslen

Det er godt at have en ledsager med under fødslen. Undersøgelser viser, at kvinder har en bedre oplevelse af fødselsforløbet, hvis de har en ledsager med.

Desuden mindsker det behovet for medicinsk smertelindring og øger muligheden for, at fødslen forløber naturligt.

Det behøver ikke at være barnets far, som er med. Det kan også være en nær veninde eller en anden person, du har tillid til og føler dig knyttet til.

Jordemoderen vil så vidt muligt være på fødestuen hele tiden, når fødslen er godt i gang.

Fødesteder

Du bestemmer selv, hvor du vil føde og har ret til gratis jordemoderhjælp.

Du kan frit vælge fødested i din region

Vælg om du vil føde:

• på sygehusets fødeafdeling
• på en klinik tilknyttet sygehuset
• hjemme

Sygehusets fødeafdeling

Det er forskelligt fra fødested til fødested, hvad der forventes af dig, og hvornår du skal komme ind på fødestedet. Derfor er det en god idé at tjekke fødestedets hjemmeside, hvor du kan finde information om fødselsforløbet samt kontaktoplysninger.

Du skal desuden være opmærksom på, at der efter fødslen er forskellige udskrivningsregler for første- og flergangsfødende. Tal med fødestedet om disse regler. 

Fødselskomplikationer

Fødsler er aldrig ens og ofte uforudsigelige. Derfor kan der nogle gange opstå komplikationer, som det kan være godt at være forberedt på. Personalet på fødegangen er uddannet til at håndtere disse komplikationer i forbindelse med fødsler.

Fødselshjælp

Af og til skal barnet af forskellige årsager hurtigt ud. Fx hvis fødselslægen vurderer, at en normal fødsel udgør en større risiko for mor og barn end et indgreb.

Der er forskellige metoder til at hjælpe en fødsel på vej før et kejsersnit eventuelt overvejes:

• Medicinsk igangsættelse - gælder typisk hvis moren er gået over tiden (7 dage) eller andre medicinske årsager.
• Hindesprængning - prikke hul på fosterhinden, så veerne starter
• Sugekop - bruges oftest ved manglende fremgang i presseperioden eller for at spare moderen for meget store anstrengelser f.eks. ved forhøjet blodtryk eller andre sygdomme.
• Klip - for at skabe en lidt større åbning bagtil i skeden, så der bliver mere plads til barnet. Den større åbning gør, at barnet kan fødes hurtigere. Der lægges normalt en lokalbedøvelse, og kvinden sys bagefter.

Kejsersnit

Kejsersnit er i nogle tilfælde den bedste og eneste måde at føde barn på, og det kan foregå akut eller planlagt. Tal med din jordemoder om dine overvejelser allerede tidligt i graviditeten.

Nogle kejsersnit planlægges allerede under graviditeten, fx hvis:

• barnet ligger med sædet nedad 
• moren har svangerskabsforgiftning, der kan give komplikationer
• hvis bækkenet er for snævert
• hvis kvinden to gange tidligere har født ved kejsersnit.

Akut kejsersnit foretages, hvis jordemoderen og fødselslægen vurderer, at det er for risikabelt at fortsætte en naturlig fødsel. Fx på grund af:

• alvorlig iltmangel hos barnet
• blødning fra moderkagen
• at moderkagen ligger helt eller delvist foran livmoderens åbning
• at fødslen er gået i stå, fordi barnet er trængt forkert ned i bækkenet.

Alle operative indgreb er behæftede med komplikationer af en vis hyppighed. Ved kejsersnit kan der således opstå alvorlige komplikationer under og efter operationen, fx i form af mere komplicerede fødsler eller kroniske smerter på grund af sammenvoksninger m.v.

I 2011 fik 21% af de fødende kvinder i Danmark foretaget kejsersnit.

Mælkeproduktionen og alle andre hormonelle processer i morens krop går i gang på samme måde uafhængigt af, om barnet er forløst med kejsersnit eller ved en normal fødsel igennem skeden.

Reference: sundhed

read more →

Definition
Præterm fødsel er defineret som fødsel mellem uge 22 + 0 dage og uge 36 og 6 dage. Hyppigheden af præterm fødsel i Danmark er ca. 7 %.

Truende præterm fødsel er alle situationer, hvor man mistænker, at kvinden kan risikere at føde før uge 37 og 0 dage.




Baggrund
Behandling af kvinder med symptomer på præterm fødsel er fortsat en stor klinisk udfordring, da præterm fødsel er den ledende årsag til neonatal mortalitet og morbiditet.
Mindre en 10 % af singleton gravide med præterme kontraktioner føder inden for 7 dage, uanset om de behandles med tocolytica eller ej. Næsten 75 % vil føde til termin.
Ca. 20 % af gemelligravide med kontraktioner føder inden for 7 dage. 50 % af gemelligravide føder før uge 37 + 0 dage.
Det er derfor vigtigt, men vanskeligt at kunne skelne mellem gravide i henholdsvis sand og falsk truende for tidlig fødsel, for at kunne målrette behandling med steroid og tocolytica til gravide med størst risiko for præterm fødsel.



Visitation

1.	Aalborg Sygehus modtager kvinder med truende præterm fødsel uanset gestationsalder.
2.	Sygehus Vendsyssel modtager kvinder med truende præterm fødsel efter uge 32 + 0 dage.
3.	Sygehus Thy-Mors modtager kvinder med truende præterm fødsel efter uge 35 og 0 dage.

Symptomer på truende præterm fødsel
Regelmæssige veer/kontraktioner med påvirkning af den cervikale modenhedsgrad eller vandafgang.
Menstruationslignende smerter, smerter i lænden, tyngdefornemmelse, blødning, pollakisuri eller diare. Blødning øger risiko for præterm fødsel.



Håndtering ved truende præterm fødsel

1.	Vaginalscanning:
	Singletongraviditet
	Collum < 15 mm:	Indlæggelse, Steroid til lungemodning, tokolyse. FFN-test kan bestemmes men ændrer ikke behandlingen.
	Collum 15-30 mm:	Ved positiv FFN-test Steroid til lungemodning, tokolyse. Ved negativ FFN-test observation uden behandling med tocolytica/Steroid. Gentage collumscanning efter 4-6 timer ved fortsat veaktivitet.
	Collum > 30 mm:	Kan udskrives hvis kontraktionerne går i ro. Ikke indikation for bestemmelse af FFN-test. Fornyet collumscanning ved forværring eller persisterende symptomer.
	Gemelligraviditet
	Collum < 25 mm:	Indlæggelse, Steroid, tokolyse. FFN-test kan bestemmes men ændrer ikke behandlingen.
	Collum > eller = 25 mm:	Ved positiv FFN-test Steroid, tokolyse. Ved negativ FFN-test observation uden behandling med tocolytica/ steroid. Gentage collumscanning efter 4-6 timer ved fortsat veaktivitet
2.	Vaginal podning for streptokokker gruppe B.
3.	Urinstix (nitrit og leucocytter).
4.	Urindyrkning og resistens.
5.	CTG efter uge 25 + 0 dage.
6.	Ved PPROM CRP og leucocytter.
7.	Vaginaleksploration kun på indikation. Sterile handsker.

Behandling
Ved truende præmatur fødsel fra uge 24 + 0 dage til 34 + 0 dage anvendes følgende 4 behandlingsprincipper

1.	Celeston til lungemodning: Celeston (Betamethason) 12 mg i.m. straks. Gentages 12-24 timer efter afhængig af, hvor truende fødslen er. Gravide med insulinkrævende diabetes Gravide med gestationel diabetes
2.	Antibiotika:
	a.	Ved PPROM og igangsættende fødsel før uge 34 + 0 dage gives Benzylpenicillin 5 mio IE intravenøst efterfulgt af 2 mio IE intravenøst hver 6. time indtil barnets fødsel. Ved penicillinallergi Cefuroxim 1,5 gram hver 8. time indtil barnets fødsel. Ved sectio gives kun initialdosis af Cefuroxim.
	b.	Igangværende fødsel før uge 34 + 0 dage (veer før eller efter vandafgang): Benzylpenicillin 5 mio IE efterfulgt af 2 mio IE hver 6. time til barnets fødsel. Ved penicillinallergi gives Cefuroxim 1,5 gram hver 8. time til barnets fødsel. Ved sectio gives vanlig antibiotikaprofylakse.
	c.	Vandafgang mere end 24 timer fra uge 34 + 0 dage: Benzylpenicillin 5 mio IE efterfulgt af 2 mio IE hver 6. time til barnets fødsel. Antibiotikabehandling starter, når vestimulation påbegyndes
	d.	PPROM uden veer: Der gives Benzylpenicilliln 5 MIO IE og herefter 2 MIO IE 2 gange i første døgn. Herefter tablet Penicillin x 3 i 7 dage. Ved BMI >30 gives tablet Penicillin x 4 i 7 dage.
3.	Tokolyse: Ved sikre tegn på igangværende fødsel gives vehæmmende behandling i op til 48 timer med henblik på at opnå virkning af Celeston. Ved PPROM (vandafgang) og veer gives tokolytisk behandling kun mellem uge 24 + 0 dage og 26 + 0 dage. Se særskilt instruks vedrørende tokolyse.
4.	Progesteron vagitorier:  Til singletongraviditeter: Vaginaltablet Lutinus 100 mg 1 stk. x 2 daglig eller 2 stk. x 1 før sengetid. Som behandling efter vellykket tokolyse. Behandling påbegyndes umiddelbart efter ophørt tokolytisk behandling Behandlingen fortsættes til uge 34 + 0 dage. Der er ikke dokumenteret effekt hos gemelligravide, skal derfor ikke gives i disse tilfælde. (Med mindre der i anamnesen er spontan senabort eller præmatur fødsel. I så tilfælde kan man overveje Progesteronbehandling, også til gemelligravide). Kontraindiceret ved PPROM.

Aflastning
Kan være indiceret frem til uge 34 + 0 dage. Aflastnings- og indlæggelsesvarighed vil være efter individuel vurdering.

Streng aflastning:
1.	Teneat lectum med bad- og toilettilladelse.
2.	Thromboseprofylakse (Innohep 4500 IE eller Fragmin 5000 IE daglig eller Klexane 40 mg daglig) og støttestrømper.
3.	Evt. laksantia.
4.	Kvinden må selv hente mad.

Streng aflastning vil som regel være under indlæggelse. Kan også være i hjemmet.

Aflastning i hjemmet:
1.	Sygemelding
2.	Roligt regime indebærer: Tunge løft og længerevarende stående arbejde undgås. Regelmæssige, liggende hvileperioder.

Udskrivelse

Hyppighed af kontrol afgøres efter individuel vurdering.
Efter uge 34 + 0 dage er kontrol ikke nødvendig med mindre der er andre komplikationer end truende præterm fødsel.


Fødsel

1.	CTG kontinuerlig fra uge 25 + 0 dage
2.	Sectio på føtal indikation fra uge 26 + 0 dage. Mellem uge 25 + 0 dage og uge 26 + 0 dage efter individuel vurdering. Beslutning om sectio tages sammen med forældrene. Såfremt man ikke ønsker at foretage sectio ved truende asfyksi, skal der ikke foretages CTG-overvågning.
3.	Vakuum relativ kontraindiceret ved gestationsalder under 34 uger.

Efter fødsel

Barn

1.	Fødsel før 37 uger: Blodsukkermåling 1, 2, 4, 6, 12 og 24 timer efter fødslen.
2.	Ved gestationsalder under uge 37 + 0 dage gives early feeding. Børn født før uge 35 + 0 dage skal have Prænan. Børnene fortsætter med Prænan indtil vægt 3000 gram. Se særskilt instruks: Early Feeding.
3.	Overflytning til Neonatalafdeling
	a.	Børn født før 35 uger.
	b.	Børn med fødselsvægt under 2300 gram, dog kan der individualiseres.
	c.	Blodsukker < 1,7 mmol/l.
	d.	Mistanke om infektion. Se særskilt instruks: Temperaturforhøjelse i fødslen + Gruppe B streptokokker og graviditet.

Placenta
Placenta til mikroskopi ved fødsel før 34 uger.


Tilkald af Pædiater, anæstesi og fødegangsvagt

1.	Uge 22 + 0 dage til 25 + 6 dage: Fødegangsvagt og neonatalvagt tilkaldes.
2.	Uge 26 + 0 dage til uge 31 + 6 dage Fødegangsvagt, neonatalvagt, narkoselæge og narkosesygeplejerske tilkaldes.
3.	Uge 32 + 0 dage til uge 34 + 0 dage: Fødegangsvagt og pædiatrisk forvagt tilkaldes.

Prognose

Tommefingerregel for prognose ved præmaturitet:
Hos børn uden misdannelser, chorioamnionit eller andre belastende forhold:

Gestationsalder	24	25	26	27	28	29	30
Overlevelser	40 %	50 %	60 %	70 %	80 %	90 %	>97 %
Raske blandt overlevende	40 %	50 %	60 %	70 %	80 %	90 %	> 97 %

Celeston og Surfactant: Prognose 1-2 uger bedre end gestationsalder
<85 % af medianvagt:
Prognose 1 uge dårligere end gestationsalder
< 75 % af medianvagt: Prognose 2 uger dårligere end gestationsalder.


Tidligere præterm fødsel før uge 34 + 0 (Singletons og gemelli)

1.	Ses i Obstetrisk ambulatorium i forbindelse med nakkefoldsscanning.
2.	Sygemelding afhængig af anamnesen, senest fra uge 20.
3.	Vaginaltablet Lutinus 100 mg 1 tablet 2 gange daglig eller 100 mg 2 tabletter 1 gang daglig fra uge 18-20 til uge 34.
4.	Collumscanning i forbindelse med gennemscanning uge 20:
	Cervix < 15 mm:	Der tages FFN-test et døgn efter collumscanningen. Positiv FFN-test: Steroid. Indlæggelse. Negativ FFN-test: Overvej indlæggelse og Steroid. Kontrol efter 1-2 uger med collumscanning og fornyet bestemmelse af FFN.
	Cervix 15-25 mm:	FFN-bestemmelse. Positiv FFN-test: Steroid og kvinden af lastes hjemme eller under indlæggelse. Negativ FFN-test: Kontrol efter 2 uger med collumscanning og FFN-test.
	Cervix > 25 mm:	FFN bestemmes ikke. Kontrol hver 4. uge til uge 28.

Kilde: 
Sandbjerg Guidelines: Partus praematurus imminens 2010.03.10.

Sandbjerg Guideline: Progesteron og præterm fødsel 2010.
Obstetrics & Gynecology 2003; 101 404-12
Prediction and Early Detection of Preterm Labor

Lancet, September 18, 2008, Oracle 2 Trial. Follow-up

read more →

Ett graviditetstest är ett test som visar om man är gravid eller inte. Man kan gå till en ungdomsmottagning och göra testet, eller så kan man köpa och göra det själv.

Om man har haft oskyddat slidsamlag eller om man misstänker att det skydd man använt inte fungerat, till exempel om kondomen gått sönder eller om man kräkts eller haft diarré när man tar p-piller, bör man göra ett graviditetstest om man inte får sin mens som förväntat. Man bör också göra ett graviditetstest efter ungefär tre veckor om man har tagit ett akut-p-piller, för att vara säker på att det fungerat.

Ett graviditetstest visar om man har ett hormon som heter hCG i kroppen. hCG börjar tillverkas av det befruktade ägget om man har blivit gravid.

Att göra testet på en mottagning

Om man tror att man kan vara gravid kan man gå till en ungdomsmottagning, barnmorskemottagning eller vårdcentral och lämna ett urinprov för testning. Det går att göra testet redan samma dag som man skulle ha fått sin mens, men då är svaret inte helt säkert. De flesta graviditetstester visar helt säkra resultat när det gått ungefär tre dagar sen mensen skulle ha kommit. På en del mottagningar måste man boka tid före besöket. Andra har tider när man kan komma och lämna urinprov utan att först boka tid.

Om testet görs på en mottagning kan man få besked direkt och ställa frågor. På de flesta mottagningar behöver man inte betala något för att göra ett graviditetstest.

Fördelar med att göra testet på en mottagning:

• Man kan få hjälp med tolkning av testet.
• Man kan ställa frågor och få hjälp med hur man går vidare.
• På de flesta mottagningar slipper man betala för testet.

Att göra testet hemma

Det går också att köpa graviditetstest på apotek, i många mataffärer och på internet. Testerna man köper är lika pålitliga som de tester som görs på ungdomsmottagningar eller barnmorskemotagningar.

När man gör ett graviditetstest hemma kan man kissa i en mugg och doppa i en sticka i kisset, eller så kan man hålla i stickan och kissa på den direkt. Stickan visar om man är gravid eller inte. Olika tester kan se lite olika ut men det står i bruksanvisningen hur man ska göra och hur stickan ser ut om man är gravid eller om man inte är det.

Om testet tydligt visar att man är gravid kan man lita på att det är rätt. Om man har gjort ett tidigt test som visar att man inte är gravid men man ändå inte får sin mens, kan man göra ett nytt test igen efter en vecka för att vara helt säker. Det tar ett tag från befruktningen till det att testerna ger tydligt utslag.

Fördelar med att göra testet hemma:

• Det går snabbt
• Man slipper gå till en mottagning och passa deras öppettider.
• Ingen annan behöver få veta testresultatet.

Det vanligaste tecknet på att man är gravid är att man inte får mens. Andra vanliga graviditetstecken är att det spänner i brösten eller att man mår illa. Oavsett om man blir glad eller orolig när man tror att man är gravid, vill man ofta veta säkert – och få svar snabbt.

Enkelt test ger svar

Ungefär vid den tid då man skulle haft mens kan man testa om man är gravid. Man kan köpa graviditetstest till exempel på apotek, i många vanliga mataffärer eller via internet, och göra testet själv. Man kan också lämna urinprov för test på mödravårdscentralen, MVC. Där kostar det oftast ingenting. På vissa mottagningar är det nödvändigt att boka tid för besöket. Andra har en bestämd tid under dagen då man kan komma och lämna urinprov utan att boka tid.

Om man gör testet på MVC och det visar sig att man är gravid, kan man ofta direkt få råd och stöd av barnmorskan.

Mängden hormon mäts

Graviditetstestet mäter hormonet HCG, som kan mätas i urinen en tid efter att ägget har blivit befruktat. Urinprovet ska helst tas från morgonurinen, som är mer koncentrerad. Har man gjort ett mycket tidigt test kan det hända att testet inte ger utslag trots att man är gravid. Om mensen inte kommer igång kan man göra ett nytt prov efter en vecka.

Om man inte vill vara gravid

Man kan reagera på olika sätt när man får veta att man är gravid. Ibland är man i en sådan situation att man inte vill vara gravid. Om man är tveksam och vill diskutera abort kan man alltid vända sig till MVC. Antingen får man stöd och råd där, eller så blir man hänvisad vidare.

Att räkna ut hur långt graviditeten har gått

De två första veckorna av den tid som räknas in i graviditeten är man faktiskt inte gravid. Det beror på att den senaste mensens första dag räknas som graviditetens första dag. Ägglossningen sker oftast ungefär två veckor senare, och först då kan ägget befruktas. Den dag som ägget befruktas och man blir gravid är man alltså redan i tredje veckan, enligt den här beräkningsmetoden. Därför sägs en graviditet pågå i 40 veckor.

Det beräknade förlossningsdatumet blir alltså 40 veckor efter den senaste mensens första dag. Det datumet kan ändras efter ultraljudsundersökning, som anses ge en mer exakt tidsangivelse.

Men när förlossningen verkligen blir av varierar väldigt mycket från person till person. Man får räkna med att det kan bli upp till tre veckor före eller två veckor efter det beräknade datumet.

Barnmorskan använder en så kallad graviditetssnurra, en vridbar pappskiva, för att räkna ut vilken vecka man är i och den beräknade dagen för förlossningen.

Man kan göra en egen beräkning

Ett annat sätt att själv räkna ut det ungefärliga datumet för förlossningen är att utgå från datumet för den senaste mensens första dag, lägga till sju dagar, och sedan dra ifrån tre månader. Om den senaste mensens första dag till exempel är den 7 april lägger man först till sju dagar, till den 14 april. Sedan drar man ifrån tre månader och får då fram att datum för förväntad förlossning är den 14 januari.

Ta kontakt med MVC

Så snart man fått veta att man är gravid kan man ta kontakt med en MVC om man vill. Man kan antingen boka tid för ett samtal redan tidigt i graviditeten eller vänta till senare.

References: umo.se &  1177.se

read more →

Omkring uge 7 begynder det ufærdige foster at bevæge sig lidt rundt. Men på dette tidspunkt er det så lille, at man umuligt kan føle dets små periodiske bøje- og strækkebevægelser. Faktisk kan der gå flere måneder endnu, før dit foster gør dig opmærksom på dets eksistens.

Du kan måske føle disse første rigtige små spark allerede i 14. uge, eller så sent som i 26. uge. Det mest almindelige tidspunkt er dog mere præcist mellem 18. og 22. uge - især hvis det er den første graviditet.

Flergangsfødende mødre har en tendens til at føle fosterbevægelser tidligere end førstegangsfødende, fordi livmoderens muskler er mindre elastiske, så kvinden bliver mere følsom overfor bløde spark.

Desuden kan man med sikkerhed genkende følelsen af fosterets spark, hvis man har været gravid før, og er bedre i stand til at kende forskel på fosterbevægelser og anden rumlen i maven, som f.eks. kan forårsages af luft.

Husk også på, at din kropsbygning kan have noget at gøre med, hvornår du vil være i stand til at kende forskel på f.eks. jag af sult og et venstrehåndshook fra babyen. Mindre omfangsrige kvinder har en tendens til at føle liv tidligere end overvægtige kvinder.

Hvordan føles det?

Det er et svært spørgsmål at besvare. Ingen kan fortælle en førstegangs-vordende mor, præcist hvad hun vil føle, da det er forskelligt fra kvinde til kvinde. Når det er sagt, skal vi forsøge at beskrive følelsen.

Typisk vil du måske først føle det som en blid prikken. Nogle kvinder sammenligner det med sommerfuglevingeslag lige under navlen. Du vil sandsynligvis tilskrive disse første bevægelser som luft i maven eller fornemmelse af sult. Men når du bemærker dem igen af og til i løbet af de næste par dage, vil forskellen gå op for dig lidt efter lidt.

Først vil du måske undre dig over, hvad det er, hver gang det rumler eller murrer lidt i din mave. En dag kan du så måske få den fornemmelse, at en lille fisk svømmer rundt i din mave, og så vil du få fornemmelsen af, at det er din baby der bevæger sig.

Men vær forberedt på, at efterhånden som fosteret vokser, kan den lille fisk begynde at føles mere som en haj, der går til angreb på din brystkasse, når den hamrer ind i dine ribben. Ved sådanne lejligheder kan det måske hjælpe at tænke på, at et aktivt foster er et sundt foster.

Hvor ofte kan man mærke bevægelser?

I begyndelsen vil de spark du mærker være få, og der vil gå lang tid imellem. Faktisk kan det godt være, at du føler flere bevægelser den ene dag, for så slet ikke at mærke nogen den næste dag.

Selv om din baby vender og drejer sig jævnligt, er mange af dens små ryk og spark endnu ikke stærke nok til, at du kan mærke dem. Men omkring uge 28 bliver disse spark stærkere og mere regelmæssige og vil dagen igennem forsikre dig om, at alt er som det skal være.

Selv om du skulle føle dig fristet til at sammenligne dine "sparke-notater" med andre gravide piger, så lad være! Hvert enkelt foster har sit eget mønster for aktivitet og udvikling, og der er ikke noget, der er mere "rigtigt" end andet. Så længe, der ikke er nogle voldsomme ændringer i dit fosters aktivitetsniveau, er det mest sandsynligt, at det har det helt fint.

Skal man registrere sparkene?

For at give en ekstra følelse af sikkerhed, er der mange læger, der anbefaler, at gravide kvinder efter 28. uge mærker efter, om fosteret bevæger sig mindst en eller to gange om dagen. Man gør sådan:

Tag tid på det antal bevægelser, du kan føle, indtil du har talt 10 spark, flagrende bevægelser, strøg eller rulninger. Det ideelle er, at du kan føle 10 bevægelser indenfor en time. Det tager dog formentlig ikke så lang tid. Ofte vil du føle 10 spark indenfor de første 10 minutter. Men hvis du ikke kan tælle 10 bevægelser indenfor en time, så spis en let snack, læg dig ned på siden og prøv at tælle igen.

Hvordan kan man vide, om noget er galt?

Ring til lægen, hvis du har bemærket en nedgang i antallet af fosterbevægelser i over 24 timer efter uge 22, og hvis du har følt færre end 10 bevægelser på en time efter uge 28. Det kan være, at din baby bare har lagt sig på en anden måde, men det kan også være, at den har problemer. Du skal måske have en ultralydsscanning for at få konstateret, at alt er OK. 

Reference: Netbaby

read more →

Allerede fra omkring uge 5-6, det vil sige, blot 3-4 uger efter befrugtningen vil det lille fosterhjerte begynde at blinke taktfast. Dette kan ses ved ultralydsscanning.

Hjertet, der slår, er tegn på liv og derfor et beroligende syn eller en livsbekræftende lyd, for den der ønsker sig en baby.

 Hvordan kan jeg høre hjertelyden?

Når hjerte er lidt større kan det høres med andre instrumenter:

1. Med øret på maven.
2. Lytterør i træ

3. Håndholdt doptone - ultralyd.

4. CTG apparat - ultralyd kun lyd
5. Scanning – ultralyd med både lyd og billede.

Jo tættere på barnets ryg du lytter, jo lettere er lyden at fange og jo højere vil den lyde. Når hjertelyden lyttes gennem navlestrengen har den en susende lyd i forhold til, når den lyttes direkte.

Hvor hurtigt skal hjertet slå i graviditeten?

Tidligt i graviditeten er det ikke unormalt at hjertet slår med en rytme af 160 -180 slag pr minut. Jo mindre fosteret er fysisk, jo hurtigere slår hjertet. Det er derfor normalt at din babys hjerteslag falder i takt med at din baby vokser sig større.

Hør hjerteslag hos en baby i uge 11: 

Omkring terminen slår en babys hjerte ca. 120- 150 slag pr. minut -hjertefrekvensen. 

Hvordan ved jeg, at det er hjertelyden, jeg hører?

Det vil for det meste være let at adskille din babys puls og mors puls, da en voksen kvindes puls normalt ligger omkring de 60-90 slag pr. minut. 

Ved fysisk aktivitet – som under en fødsel – kan moderens puls være hurtigere, så moderens og barnets puls i nogle tilfælde kan have næsten ens frekvens og derfor være svære at adskille.

Reference: Baby Instituttet

read more →