Due Date Calculator

Beregn din forfaldsdagen

Indtast den første dag i din sidste menstruation:

måned:
Dag:
år:

Uge 16

Mange gravide frygter de kilo der sniger sig på for hver måned der går, for der er jo ingen der ved hvor mange kilo det bliver til i alt i løbet af hele graviditeten. Uanset om vægten er steget eller ej, må du under ingen omstændigheder gå på slankekur. Tænk over hvad du spiser, så går det hele.




Man kalder den første dag i uge 16 for dag 112 eller for uge 16+0.
Du er både i uge 16 og i 17. uge.
Det kan godt være "lidt" forvirrende, så hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvor mange uger du er henne i din graviditet, så kik blot på det tal der står foran plusset. Her står der 16 og dermed er du i uge 16
Du er i 2.trimester af din graviditet.
  
Du har nu fuldført 40 % af din graviditet og der er 168 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til, at dit barn skal komme til verden.
 
Der er nu gået 16 uger, siden du sidst fik menstruation
Graviditetskalenderen tager udgangspunkt i en gravid kvinde som før graviditeten havde en cyklus på 28 dage og hvor ægløsningen skete på 14. dagen.
Alle informationer i graviditetskalenderen der beskriver dig - den gravide - er udelukkende lavet for at vise dig hvordan en graviditet KAN forløbe og hvordan en gravid KAN have det under en graviditet.
De mange ændringer der er beskrevet som kan ske med den gravides krop og psyke, kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder. 

Mærker du graviditeten?

Dine hormoner kører på højtryk, og du kan have forskellige symptomer som enten kan være de "klassiske" tegn, eller symptomer som man ikke hører så meget om.
Nogle kvinder har måske kun et enkelt eller slet ingen af disse symptomer, mens andre kvinder har samtlige.
Lad mig understrege : Det er ganske normalt begge dele.
Kvinder er vidt forskellige, og reagerer også vidt forskelligt på så stor en begivenhed, som en graviditet er og det kan endda sagtens være forskellig fra graviditet til graviditet. Så bare fordi du reagerede på en måde under din første eller en tidligere graviditet, behøver du ikke nødvendigvis at reagere på samme måde under denne graviditet.
Mere blod i din krop
Pga. den øgede blodmængde der cirkulerer rundt i din krop, kan du have større tendens til næseblod, og måske er du også begyndt at svede mere end tidligere.
Linea nigra
Har du opdaget en mørk stribe som går fra navlen og ned mod din kønsbehåring?
Denne stribe kaldes for linea nigra og ingen ved rent faktisk hvorfor den dukker op. Den er hormonbetinget og langt de fleste kvinder opdager at den forsvinder igen efter de har født, og hormonerne er faldet på plads igen.
Det er dog ikke alle kvinder som nogensinde oplever at få denne streg, og i alle mine graviditeter har jeg ikke set skyggen af en streg.
Kramper og mere udflåd
Har du kramper i benene? Især om natten? Det er helt normalt.
Hvis du er begyndt at have en del udflåd eller oven i købet svampe angreb, kan det være en god ide at holde lidt igen med gærholdige fødevarer, hvidt sukker og slik. Du kan gå på apoteket og købe nogle stikpiller så du kan bekæmpe svampeangrebet
Din hud
Hvis du har tendenser til at få mørke pletter i ansigtet, skal du nok passe på ikke at komme for meget ud i solen. De bliver nemlig forværret ved solbadning.
Pletterne er dog harmløse og forsvinder som regel efter fødslen.
Tæthed i næsen
Mange kvinder bliver tætte i næsen i graviditeten ligesom ved en forkølelse. Det er normalt og forsvinder lige så snart du har født.
Grunden er den øgede blodmængde som din krop producerer.

Tag billeder af din gravide mave

Har du overvejet at tage billeder af din mave efterhånden som den vokser?
Det er dejligt at kunne sammenligne billeder uger for uger eller måned for måned, alt efter behov - og faktisk se fremgang.
Her ser du billeder af Oddie, da hun var gravid
og 16 uger henne i graviditeten

Billede af Oddie,
gravid i uge 16
med sit 1. barn

Billede af Oddie,
gravid i uge 16
med sit 2. barn

Din livmoder

Din livmoder nu er skubbet halvvejs op mellem dit skamben og din navle, og man kan formentlig tydeligt se bulen som befinder sig i den nederste del af din mave.
Har du født før kan livmoderen bule meget kraftigt ud nu. Måske kan din partner ligefrem mærke bulen, når han f.eks. giver dig et knus?
Livmoderen med Èt barn  
Livmoderen med Tvillinger
Hvis afstanden fra dit skamben (symfysen) til toppen af livmoderen (fundus)
blev målt nu, også kaldet SF-mål,
ville det formentlig ligge omkring 15,5 cm i denne uge.
Så stor er din livmoder ca. i 17. uge af graviditeten, hvis du venter èt barn
Så stor er din livmoder ca. i 17. uge af graviditeten, hvis du venter tvillinger.

Din vægt

Vægten er sikkert begyndt at stige nu, og måske har du bemærket at kiloene også sætter sig på dine hofter, lår og bagdel

Gode råd og tips til dig - den kommende mor

Det et en god ide at tage en daglig vitaminpille, som indeholder alle de vitaminer og mineraler, som både du og dit barn har brug for.
Dagligt folinsyre-tilskud under graviditeten
 
Du er nu længere henne i din graviditet end 12 uger, og det betyder at det nu ikke længere er nødvendigt at du får 400 mikrogram folinsyre dagligt.
Du kan dog roligt fortsætte med at spise den ekstra folinsyre som du hidtil har gjort. Det kan være rart at vide, hvis du allerede tager en multivitamintablet, hvor der er 400 mikrogram i hver tablet.


Jern-tilskud under graviditeten

Du bør huske at tage dit jerntilskud.dagligt. Undersøgelser viser nemlig at gravide allerede tidligt i graviditeten ofte har brug for ekstra jern, og starter de først omkring uge 20 efter de gamle anbefalinger fra sundhedstyrelsen, vil hele 1 ud af 5 gravide mangle jern når de kommer hen i slutningen af graviditeten.

Det daglige jerntilskud bør være på 40-50 mg ferrojern.
Prøv at undgå stress, alkohol, tobak (også passiv rygning), og spis sundt, nærende og varieret. Undersøg om du tager noget medicin som kan være skadeligt at indtage i en tidlig graviditet. 
Brug hele tiden din sunde fornuft når du læser eller hører noget og hold dig ellers primært til retningslinjerne for gravide som Sundhedsstyrelsen har angivet.

Tænk på at dine forberedelser alle sammen er med til at sikre, at du får en sund og rask søn eller datter.

Reference:  Min-Mave

Del

Del

0 comments: