Due Date Calculator

Beregn din forfaldsdagen

Indtast den første dag i din sidste menstruation:

måned:
Dag:
år:

Uge 39

Tiden du har ventet på - Fødslen - nærmer sig hastigt. Din graviditet vil snart være slut, og i stedet bliver den erstattet af det mest fantastiske lille menneske - Din søn eller datter. Held og lykke fremover til jeres nye tilværelse som forældre :)



Man kalder den første dag i uge 39 fordag 273 eller for uge 39+0.
Du er både i uge 39 og i 40. uge.
Det kan godt være "lidt" forvirrende, så hvis du på noget tidspunkt er i tvivl om hvor mange uger samt dage, du er henne i din graviditet, så kik blot på det tal der står foran plusset. Her står der 39 og dermed er du i uge 39.
Du er i 3.trimester af din graviditet.
Du har nu fuldført 97,5 % af din graviditet og der er 7 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til, at dit barn skal komme til verden.
 
Der er nu gået 39 uger, siden du fik din sidste menstruation.

Graviditetskalenderen tager udgangspunkt i en gravid kvinde som før graviditeten havde en cyklus på 28 dage og hvor ægløsningen skete på 14. dagen.
Alle informationer i graviditetskalenderen der beskriver dig - den gravide - er udelukkende lavet for at vise dig hvordan en graviditet KAN forløbe og hvordan en gravid KAN have det under en graviditet.
De mange ændringer der er beskrevet som kan ske med den gravides krop og psyke, kan variere meget fra kvinde til kvinde, og er som regel også meget forskellige fra graviditet til graviditet.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder. 

Mærker du meget til graviditeten?

Dine hormoner kører på højtryk, og du kan have forskellige symptomer som enten kan være de "klassiske" tegn, eller symptomer som man ikke hører så meget om.
Nogle kvinder har måske kun et enkelt eller slet ingen af disse symptomer, mens andre kvinder har samtlige.
Lad mig understrege : Det er ganske normalt begge dele.
Kvinder er vidt forskellige, og reagerer også vidt forskelligt på så stor en begivenhed, som en graviditet er og det kan endda sagtens være forskellig fra graviditet til graviditet. Så bare fordi du reagerede på en måde under din første eller en tidligere graviditet, behøver du ikke nødvendigvis at reagere på samme måde under denne graviditet.
Udflåd og blødninger
Måske har du en del slimet udflåd. Det er slimproppen som er ved at løsne sig.
Du kan også opleve at bløde lidt fordi livmodermunden begynder at åbne sig.
Det er begge tegn på at fødslen er ved at nærme sig.

Ang. fødslen

Måske bliver du grebet af panik om at nu er dagen kommet, og ønsker at det slet ikke var lige nu. Hvis du får det sådan, så tænk på at du snart ser din søn eller datter for første gang uden for maven.
Du er nu ved enden - endelig.
Om ganske kort tid går fødslen sikkert i gang af sig selv, og du kan kort tid efter få din søn eller datter i armene for allerførste gang.

Tag billeder af din gravide mave 

Her ser du billeder af Oddie, da hun var gravid
og 39 uger henne i graviditeten

Billede af Oddie,
gravid i uge 39
med sit 1. barn

Billede af Oddie,
gravid i uge 39
med sit 2. barn
Du kan se mange flere mave-billeder af kvinder som er gravide i 40. uge

Din livmoder 
 

Livmoderen med Èt barn  
Livmoderen med Tvillinger
Hvis afstanden fra dit skamben (symfysen) til toppen af livmoderen (fundus)
blev målt nu, også kaldet SF-mål,
ville det formentlig ligge mellem 33,5-38 cm i denne uge.
Gennemsnittet i denne uge er ca. 35,5 cm.
Hvis afstanden fra dit skamben (symfysen) til toppen af livmoderen (fundus)
blev målt nu, også kaldet SF-mål,
vil det formentlig være en del større end hos en kvinde som venter èt barn
Tvillinge-gravide ligger omkring et gennemsnit på 44 cm i denne uge.

Så stor er din livmoder ca. i 40. uge af graviditeten, hvis du venter èt barn

Gode råd og tips til dig - den kommende mor

Det et en god ide at tage en daglig vitaminpille, som indeholder alle de vitaminer og mineraler, som både du og dit barn har brug for.
Dagligt folinsyre-tilskud under graviditeten
 
Du er nu længere henne i din graviditet end 12 uger, og det betyder at det nu ikke længere er nødvendigt at du får 400 mikrogram folinsyre dagligt.
Du kan dog roligt fortsætte med at spise den ekstra folinsyre som du hidtil har gjort. Det kan være rart at vide, hvis du allerede tager en multivitamintablet, hvor der er 400 mikrogram i hver tablet.


Jern-tilskud under graviditeten

Du bør huske at tage dit jerntilskud.dagligt. Undersøgelser viser nemlig at gravide allerede tidligt i graviditeten ofte har brug for ekstra jern, og starter de først omkring uge 20 efter de gamle anbefalinger fra sundhedstyrelsen, vil hele 1 ud af 5 gravide mangle jern når de kommer hen i slutningen af graviditeten.

Det daglige jerntilskud bør være på 40-50 mg ferrojern.
Reference:  Min-Mave

Del

Del

0 comments: